Badeværelset er for mange det første stop om morgenen og det sidste stop om aftenen inden sengetid. Et badeværelse med en hjemlig atmosfære er den bedste måde at få en god start på dagen og skabe ro. Her spiller lyset en stor rolle. Vores guide kan hjælpe dig med at finde den rette belysning til badeværelset.
Lys er en vigtig del af indretningen og kan have betydning for atmosfæren og stemningen i rummet. Farve, lysstyrke og tonen på lyset spiller en stor rolle.
Farvetemperaturen definerer, hvordan farven på lyset opfattes. Det bestemmer, hvor varmt eller koldt lyset ser ud og måles i kelvin (K). Jo højere kelvin værdi, jo koldere fremstår lyset (blåligt). Modsat giver en lavere kelvin værdi varmere lys (gulligt). Almindelige lyspærer har eksempelvis en farvetemperatur på omkring 2.700 K, hvilket får den til at syne varmere og mere gullig. Til sammenligning har dagslys en farvetemperatur på mellem 5.000 og 6.5000 K og ser mere blåligt ud.
Generelt opdeles hvidt lys i flere kategorier:
Farvegengivelse refererer til, hvor naturlig en farve fremstår under bestemte lysforhold. På badeværelset er dette særlig vigtigt, da man helst skal se naturlig ud, når man kigger sig selv i spejlet og skal lægge makeup og lignende.
Dette repræsenteres af RA værdien, som også er kendt som CRI (Colour Rendering Index). På en skala fra 0 til 100 fortæller den, hvor præcist en lyskilde gengiver farven sammenlignet med naturligt dagslys. Jo højere værdi, jo tættere er farven på den originale. En Ra værdi på 100 betyder, at farven gengives ligesom i naturligt dagslys. En lav Ra værdi gengiver en farve, der afviger meget. Overordnet hjælper en høj Ra værdi med at skabe en naturlig og behagelig atmosfære i rummet.
Vores tip: Værdier på 80 Ra eller over er bedst til indretning. På badeværelset anbefales det en Ra værdi over 90 for at vise naturlig hudtone, m.m.
Lumen (lm) værdien indikerer, hvor stærk en lyskilde er. Jo højere lumen, jo stærkere lys.
Belysningsstyrke definerer, hvor meget lys, der falder på en bestemt overflade fra en bestemt afstand. Det måles i lux (lx). Jo højere lux værdi, jo stærkere og mere intensivt er lyset på overfalden. Lux værdien er vigtig for at sikre, at lyset i rummet ikke blænder.
Vores tip: Belysningsstyrke og lysstyrke påvirkes af væggene, teksturen og farven i omgivelserne. Når det er muligt, så kig altid på lyssætningen i realistiske omgivelser med en passende badeværelsesstørrelse, rigtig vægfarve og materialer.
Indretningsarkitekter forsøger altid at skabe en god balance mellem direkte og indirekte lys på badeværelset.
En kombination af flere forskellige lyskilder anbefales for at skabe den bedste belysning på badeværelset og lys til ethvert behov. Hvor mange lyskilder, der er behov for, afhænger af størrelsen på rummet, typen og intensiteten - og selvfølgelig individuelle krav.
Den svenske interiørdesigner Frida Ramstedt har lavet “5 til 7 reglen“. Hun tror på, at ethvert rum skal have mellem fem og syv lyskilder. Nogle mennesker anbefaler endda helt op til ni kilder. Et andet tip fra hende er at bruge lys fra forskellige slags lyskilder.
På badeværelset anbefales en kombination af de følgende lystyper:
På det viste badeværelse bliver rummet og spejlet oplyst optimalt med kombinationen af direkte og indirekte lys. Spejlskabet med lys bliver her brugt som det primære lys på badeværelset. Det er også muligt med et almindeligt spejl. Hyldelyset i spejlskabet lyser også op i rummet. Betjeningspladens lys og lyset under toilettet og badeværelsesmøblet lyser mere diskret og giver en hjemlig atmosfære.
Badeværelsesbelysning fra Geberit kombinerer forskellige lyskilder for at skabe den bedste belysning, der kan tilpasses din daglige rutiner.
Lys er vigtigt for vores velvære. Hvidt, skarpt lys vækker os, mens varmt lys har en afslappende effekt. Badeværelsesprodukter og -møbler med Geberit ComfortLight gør det muligt at styre farvetemperatur og lysstyrke, hvor afdæmpet lys automatisk er varmere, mens skarpere lys er koldere i nuancen. Det skaber naturligt lys på badeværelset. Mere information om Geberit ComfortLight.
Product manager og elektriker Andreas Janser spillede en stor rolle i udviklingen af Geberit ComfortLight. Han og hans kollegaer har arbejdet hårdt for at skabe optimal badeværelsesbelysning i deres laboratorier på Geberits hovedkontor, som er udstyret med flytbare vægge og lofte, badeværelsesmøbler og glasvægge for at skabe illusionen af et badeværelse. Her giver han nogle tips til at vælge det rette lys.
Vores nyhedsbrev giver dig inspiration og tips til, hvordan dit badeværelse kan gøre hverdagen nemmere.