Hvis du har et stort loftrum, vil du på et tidspunkt spørge dig slev: kan det bruges til noget eller skal jeg bare lade det være, som det er? Det er naturligvis ikke noget, der skal besluttes alt for hurtigt, men gennemtænkes. Hos dem, der er modige nok til at tage skridtet og gøre noget ved loftrummet, kan der skabes et godt rum, som vil give ekstra plads i huset.
Idéen lyder god: at ombygge loftrummet til et soveværelse med tilhørende badeværelse - et sted hvor man gennem loftsvinduerne kan kigge ud på himlen.
Men der er én ting, du ikke må glemme, når du planlægger et badeværelse med skråtag: Det kan se ud som om, der er meget plads, men i realiteten er det meget mindre, ofte pga. et lavt loft, som reducerer den egentlige plads. Og som gør det sværere at placere de sanitære installationer.
For at få det bedste ud af badeværelset under taget, skal du have en god plan. Ønsker du alle badeværelseselementer med toilet, håndvask, brus og badekar? Ønsker du en enkelt eller dobbeltvask? Vil du kun have brus eller badekar?
Afhængig af omstændighederne kan der være andre udfordringer ud over det skrå loft: der kan være en skrå grundplan, en buet væg eller lavt til loftet.
Der er nogle kriterier, man ikke kan gå på kompromis med på et lille badeværelse med skråtag: spejlskabet over håndvasken skal bruge en vis højde, og det er der ikke plads til med en skrå væg. Det er ikke samme problem med toilettet, da det nemt kan hænges på væggen i den højde, der er behov for. Det samme gælder et badekar, da man her skal ligge ned og ikke stå op. Det er dog ikke kun de enkelte produkter, man skal tænke over, men også din egen højde. Ingen ønsker at slå deres hoved ind i loftet.
Nu er alt du behøver for at fuldende badeværelset den rette indretning. Fliser, der fortsætter fra rummet og ind i brusenichen, er et godt valg. Lyse farver er det bedste valg, da der oftest er forholdsvist mørkt i et loftrum.
Der vil uden tvivl være mørke hjørner og skæve vinkler, når du indretter et badeværelse i et loftrum. Men det er blot en del af charmen.
1. Sikr dig, at alt er som det skal være: I nogle tilfælde skal du indhente godkendelse for at få lov at udnytte et loftrum. Derudover bør du tjekke, hvor meget vægt gulvet kan holde til, og om isolationen er i orden.
2. Beregn pladsen på loftet: Når du skal planlægge, er det vigtigt at vide, præcis hvor meget plads, der er. Du kan ikke kun regne med grundplanen, du skal også tage højde for skråvæggene.
3. Fastsæt et budget: Et badeværelse på loftet bliver ofte lidt dyrere, da der oftest skal laves specielle møbler eller design. Afhængig af loftrummet skal der måske også indlægges rør, isolation og lyskilder.
4. Lav en liste over præcis det, du skal bruge: Hvad er nødvendigt - og hvad kan undværes (hvis der ikke er nok plads)? En liste over krav og ønsker vil hjælpe dig med at holde styr på det hele.
5. Kend dine behov: Ingen vil banke hovedet ind i loftet, når de tager et bad, eller risikere utætte rør ned til underetagen. Flotte eller billigere produkter er ikke værd at bruge, hvis de ikke også er praktiske.
6. Udforsk det brede udvalg af produkter og installationsmuligheder: Du kan udnytte de skrå vægge godt. Få inspiration fra et bredt udvalg af idéer til badeværelser med skråtag og få gode råd fra eksperter.
Få idéer og opdag smarte funktioner til det moderne badeværelse. Vælg hvad du kan lide, samt hvad der er det rigtige til dig. Med få steps kan du sammensætte elementerne til dit badeværelse.
Planlæg dit badeværelse online i vores 3D-værktøj og vælg mellem mange løsninger. Du kan også blive kontaktet direkte af en VVS-installatør.
Har du spørgsmål? Udfyld kontaktformularen og send den til os.
Med vores nyhedsbrev får du spændende inspiration og værdifulde tips til, hvordan dit badeværelse kan gøre din hverdag nemmere.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og undgå at misse nyheder, events eller tips til badeværelset. Forbliv opdateret på de seneste produkter, vigtige datoer og information om renlighed, pladsoptimering, komfort, design, brugervenlighed og tilgængelighed på badeværelset.
Hvad er dine behov? Er plads, renhed eller design vigtigst for dig? Vil du gerne have brugervenlige produkter, eller foretrækker du den ekstra komfort som eksempelvis Geberit AquaClean douchetoilettet kan give dig? Eller foretrækker du et universelt design? Uanset, hvad dine behov er, gør vi din daglige rutine nemmere med vores funktionelle badeværelsesløsninger.
Mere plads på badeværelset
Højere standarder inden for rengøringsvenlighed
Mere funktionelt design på badeværelset
Større komfort på badeværelset
Øget tilgængelighed på badeværelset
Forbedret brugervenlighed på badeværelset