Planlægning af barrierefrit badeværelse Sådan gør du
Vores krav og behov på badeværelset skifter, når vi bliver ældre, med sygdom eller ved ulykke. Hvis du allerede i planlægningsprocessen indtænker tilgængelighed, så vil det spare dig penge senere hen. Vores tjekliste hjælper dig med at planlægge et barrierefrit badeværelse, som også passer til ældre, men som samtidig møder de moderne designkrav.
Hvad er et barrierefrit badeværelse?
At have et barrierefrit badeværelse handler om at undgå forhindringer. Barrierefri badeværelser passer til ældre, personer i kørestol eller personer, der af anden grund har udfordringer med at komme omkring. De tillader mennesker med lav mobilitet selv at kunne tage sig af den personlige hygiejne. Barrierefri badeværelser sikrer altså mere selvstændighed og øger livskvaliteten.
God plads og frihed til at bevæge sig rundt, godt lys samt skridsikre måtter er vigtigt på sådanne badeværelser. Når det kommer til sanitære installationer, er det værd at overveje et stort åbent bruseområde. håndvaske med plads til en kørestol under og et højdejusterbart toilet for at gøre det nemmere og mere sikkert.

Tjekliste til barrierefrit badeværelse: Hav følgende punkter med i overvejelserne
1. Tjek planløsningen: Sikr dig, at alt passer
- Planløsning: Du skal sikre dig, at der er nok plads til at bevæge sig rundt på badeværelset. Pladsen foran toilettet, håndvasken eller badekarret/bruseområdet skal være mindst 120x120 cm og 150x150 cm for kørestolsbrugere.
- Installationselementer: Det giver god mening allerede fra start at have styr på installationselementer i væggen, såsom en cisterne. Således undgår du at skulle bryde væggen ned senere, hvis du får behov for forandring på badeværelset.
- Døren: Uanset, om du bærer et lille barn eller sidder i kørestol bør døre og indgange være tilpas brede. Til et barrierefrit badeværelse bør døren være mindst 80 cm i bredden. På små badeværelser er det vigtigt, at døren åbner udad, så man stadig kan komme ind på badeværelset, hvis nogen falder derude og skal have hjælp. Hvis det ikke er muligt, så overvej at bruge en skydedør.

- Badeværelsesdesign: Ved planlægning af badeværelsesinstallationer og møbler, er det også vigtigt at sikre, at de ting, du bruger hver dag, er nemme at få fat i - også fra en siddende position.
- Brus eller badekar: Hvis du har et lille badeværelse, er der ikke plads til både brus og badekar. Uanset, hvad du beslutter dig for, så bør du sikre dig, at begge dele kan monteres samme sted, hvis du får brug for at skifte det ud på et senere tidspunkt.
2. Åbne bruseområder: barrierefri adgang
Åbne bruseområder er elegante og for badeværelset til at syne større - samtidig med, at de er mere sikre.
- Åbne brusenicher giver let adgang til bruseområdet. Og så sparer det plads på badeværelset.
- Hvis det kræves, kan der let monteres et foldbart sæde på væggen. Brusestole kan monteres permanent, som højdejusterbare eller mobile, så de kan fjernes igen. De er holdbare og optager kun minimalt plads på badeværelset takket være foldefunktionen.
- Hvis du går meget op i flot design, kan du lave en integreret bænk i bruseområdet. Ved at vælge de rette materialer og farver, kan det passe godt sammen med resten af rummet samtidig med, at det giver god siddeplads og plads til badeprodukter.
- De bedste afløbsmuligheder til brusenichen er afløbsrender eller vægafløb med en hældning på max 2%

3. Væghængt toilet: Højdejusterbart
Siddehøjden på et væghængt toilet kan tilpasses under installationen. På nogle modeller kan højden også justeres efterfølgende. Hvis badeværelsesmøbler og toiletter bliver hængt på væggen, kan gulvet under også lettere rengøres.
Et barrierefrit toilet skal være dybt fra væggen og ud, og der skal være god plads fra toilettet til andre badeværelseselementer. For kørestolsbrugere er det særlig vigtigt at sørge for god plads ved siden af toilettet. En berøringsfri skylleknap vil også gøre det nemmere.

4. Douchetoilet: Tilføj el-tilslutning
Elektricitet på badeværelset er mere vigtig end nogensinde. At have el-tilslutninger de rigtige steder betyder, at der kan installeres lugtudsugning, berøringsfri betjeningsplader eller et douchetoilet senere hen.
Douchetoiletter gør hverdagen nemmere og sikrer optimal hygiejne - uanset alder.

5. Håndvaske der giver god plads: skjult vandlås
En almindelig vandlås under håndvasken kommer hurtigt i vejen, hvis personen, der bruger håndvasken, sidder i kørestol. Barrieren forsvinder, med en skjult vandlås eller særlig pladsbesparende vandlås. De giver også ekstra plads, så badeværelset syner større og mere ryddeligt.

6. Armatur: 1-grebs eller berøringsfri
På et barrierefrit badeværelse bør håndvasken altid, hvis muligt, have et 1-grebs armatur med termostat eller et elektronisk armatur.
7. Spejl eller spejlskab: vær opmærksom på højden
Vær opmærksom på højden, hvis kørestolsbrugere eller lave mennesker også kan se i spejlet. Spejlet eller spejlskabet skal gå næsten helt ned til håndvasken. Således er spejlet også egnet til børn og kan bruges som familiebadeværelse.
8. En sikker støtte: støttearme og håndtag
Installationselementer gemt bag fliserne kan bære en utrolig høj vægt. Derudover kan stabiliserende plader monteres udenpå væggen kritiske steder - såsom ved toilettet eller i badet. Det koster ikke alverden og betyder, at der nemt kan monteres støttearme og håndtag, hvis det bliver nødvendigt. Vær dog opmærksom på at gemme plantegningerne til senere, så der er styr på, hvor hvad er monteret.
Nyhedsbrev Registrer dig nu
Hold dig opdateret
Vores nyhedsbrev giver god indsigt og praktiske tips til, hvordan dit badeværelse kan gøre dit liv lettere.
Skab dit drømmebadeværelse med kun 3 trin Brug vores hjælpsomme værktøjer

Trin 1: Bliv inspireret
Bliv inspireret til moderne badeværelser og smarte funktioner og skab dit drømmebadeværelse med få trin i vores inspirationsværktøj.

Trin 2: Planlæg dit badeværelse
Brug vores produktguide til at finde produkter til dit badeværelse, og bliv klogere på produkter til dine behov.

3. Find et showroom
Find et showroom med badeværelser nær dig, få personlig rådgivning og oplev produkterne i virkeligheden.
Produkter til et barrierefri badeværelse

Geberit ONE
Geberit ONE tilbyder et stort udvalg af muligheder for at designe et badeværelse, der er æstetisk og funktionelt. Funktionelt design giver større livskvalitet.

AquaClean douchetoiletter
Douchetoiletter rengør huden grundigt med en blid vandstråle. Gør din badeværelsesoplevelse bedre med et douchetoilet.

Bruseafløb og vægafløb
De minimalistiske vandlåse til brusekar og vægafløb fås i forskellige designs.