Minimalitisk badeværelse Mere orden på badeværelset
Arkitekt og designer Ludwig Mies van der Rohe brugte en berømt sætning til at beskrive, hvordan han konstruerede bygninger: Less is more. Dette motto er indbegrebet af minimalisme.
I dag er minimalisme populært at fokusere på i design af både store og små badeværelse. Vi viser dig, hvad der er in og yt på badeværelset.
Hvad er et minimalistisk badeværelse?
Minimalisme handler om at fokusere på det essentielle. Derfor er minimalistiske badeværelser simple med funktionelle elementer, som eksempelvis møbler med god opbevaringsplads. Enkle linjer og få farver sikrer ensformighed og ro.
Minimalisme på badeværelset betyder ikke, at der ikke må være noget dekorativt. Det skal blot være begrænset og simpelt.
Hvad har jeg brug for på badeværelset?
Da badeværelset ofte er det mindste rum i huset, er det smart at holde et minimalistisk design. Spørg dig selv, hvad du virkelig har brug for på badeværelset.
Det mest grundlæggende er oftest nok: En håndvask med armatur, et underskab med håndklædeholder eller krog, et spejl eller spejlskab for ekstra opbevaringsplads, et toilet og en bruseniche eller badekar. Hvis der er plads, kan det være oplagt med et ekstra badeværelsesmøbel i form af f.eks. et højskab for ekstra opbevaring.
Lyset spiller en vigtig rolle for at skabe en god atmosfære. Du skal derfor være opmærksom på godt lys i både loftet og ved håndvasken. Se vores guide her.
Hvad er fordelene ved et minimalistisk badeværelse
For det første er et minimalistisk badeværelse let at rengøre. Ved at reducere mængden af ting til det mest nødvendige, er der færre steder, hvor støv kan samle sig - og det gør rengøringen lettere. Et væghængt toilet er eksempelvis lettere at rengøre, da det ikke står på gulvet.
Ved at fokusere på det enkle og dermed god opbevaringsplads er det lettere at rydde op og holde orden i dagligdagen.
Derudover er et simpelt badeværelse også godt til at slappe af, da det virker mere roligt. Derfor er det heller ikke underligt, at design som Japandi, Wabi Sabi og Scandi er populært, fordi det fokuserer på harmoni, naturlige omgivelser og et minimalistisk udtryk.
3 tips til at designe et minimalistisk badeværelse
Tip 1: Vælg simpelt, funktionelt badeværelsesdesign
Et funktionelt badeværelsesdesign er første skridt mod et minimalistisk badeværelse. Vælg tidløse, holdbare møbler med ekstra funktioner, som eksempelvis skuffer uden udskæring til afløbet. For at sikre, at badeværelsesmøblerne ser pæne ud i lang tid, bør du også få efter fugtresistente møbler. Læs flere tips til at vælge badeværelsesmøbler i høj kvalitet.
Spejlskabe kan også fås med ekstra funktioner som integreret lys, stikkontakter, justerbare hylder, forstørrelsesspejle og opbevaringsbokse til indersiden af lågen.
Til små badeværelser uden dagslys anbefaler indretningsarkitekter at vælge et stort spejl med integreret lys over håndvasken for at få det til at syne større. Se her, hvordan danske arkitekter indretter små badeværelser.
Tip 2: Brug simple farver
Mens klare farver har en oplivende effekt, skaber bløde nuancer mere ro. Typisk er minimalistiske badeværelser domineret af neutrale nuancer som hvid, sort og grå kombineret med jordfarver som beige og brun. Skal det være lidt anderledes kan du vælge flere farver inden for den samme farveskala.
Neutrale toner og organiske materialer som træ giver badeværelset varme. Birk og eg er oplagte til den skandinaviske stil. Læs flere tips om indretning med træ. Lærred og uld samt få accessories som lerpotter og bambuskurve giver en hjemlig følelse til det minimalistiske badeværelse. Kurve er også smarte til at opbevare håndklæder, toiletpapir eller sæber.
Hvis du ikke kan lide farven på dine fliser, men ikke ønsker at renovere, kan du beklæde dem med klistermærker til fliser. De er særligt lavet til fugtige rum og kan let erstattes. Få flere tips til at vælge den rigtige farve.
Tip 3: Hold orden på badeværelset
Opbevaringsplads er nøglen til orden og et minimalistisk udtryk. Nedenfor er nogle idéer til at holde orden på badeværelset:
- Badeværelsesmøbel: Organiseringsbokse i skufferne er en god måde at holde orden i underskabet - og så er det nemt at finde tingene igen. Nogle håndvaske laves desuden med pladsbesparende vandlåse - eller helt uden vandlås. Det gør et muligt at lave møblet uden udskæring, og der er derfor mere plads.
- Spejlskab: Ved at bruge et spejlskab i stedet for et almindelige spejl får du ekstra plads til alle de ting, du skal bruge i hverdagen. Nogle spejlskabe kan endda installeres i væggen, så de ligner et almindeligt spejl, men stadig giver opbevaringsplads.
Og så vil færre ting selvfølgelig føre til mere orden. Brug Marie Kondos metode og smid de ting ud, der ikke længere giver glæde i hverdagen.
Geberit løsninger til et minimalistisk badeværelse
Den minimalistiske håndvask og badeværelsesmøbel
Geberit ONE spejlskabet kan installeres i væggen, så badeværelset ser større ud. Det integrerede ComfortLight lyskoncept gør det muligt at styre lyset efter humør og tidspunkt på dagen.
Runde spejle er typisk for det minimalistiske udtryk. Det nye Geberit Option Round spejl med lys kan fås i fire størrelser og kommer med både direkte og indirekte lys.
Minimalistisk håndvask er særlig egnet til små badeværelser eller badeværelser med skæve plantegninger. Geberit tilbyder smalle håndvaske med reduceret dybde, særligt små modeller med en lille hyle eller hjørnehåndvaske.
Minimalistiske badeværelsesmøbler har fokus på god opbevaringsplads. Særligt skuffer uden udskæring til vandlåsen er gode til at skabe plads. Smarte skuffesystemer, som blandt andet findes i Geberit ONE og iCon serierne, gør det muligt at holde orden.
Den simple bruseniche
Elegante og enkle bruserender giver i kombination med store fliser et roligt og minimalistisk udtryk i brusenichen. Geberit CleanLine bruserender kombinerer et minimalistisk design med funktionalitet og hygiejne, så rengøringen også bliver let.
Et Geberit vægafløb er også en minimalistisk løsning. Ved at flytte afløbet fra gulvet til væggen slipper du også for at skulle stå på afløbet, når du er i bad.
Toiletter til små, minimalistiske badeværelser
Geberit har et stort udvalg af væghængte toiletter der gør det let at rengøre gulvet. Ved at vælge en rimless model reducerer du også rengøringen inde i toiletskålen, ligesom en glat yderside på toilettet gør det let at tørre skålen af. Til små badeværelser eller gæstetoiletter er det oplagt at vælge et væghængt toilet med en smal dybde.
Geberit AquaClean douchetoiletter har mange smarte funktioner, der er med til at holde både dig og toilettet rent.
Geberit betjeningsplader passer perfekt ind på det minimalistiske badeværelse. Den nye Sigma70 betjeningsplade med et svævende design i forskellige farver og materialer matcher til alle badeværelser - også det minimalistiske.
Nyhedsbrev Tilmeld dig
Vær altid opdateret
Vores nyhedsbrev giver dig inspiration og tips til, hvordan dit badeværelse kan gøre hverdagen nemmere.