Innovativt forsyningssystem reducerer tid under installation Børnehuset Fasangården

A/S Brdr. Jensen VVS har ved en større renovering af Børnehuset Fasangården på Frederiksberg benyttet sig af det nye Geberit FlowFit system, der har gjort selve installationen hurtigere. ”Det har gjort vores arbejde lettere,” udtaler installatør på projektet.

I løbet af sommerferien skulle børnehuset Fasangården på Frederiksberg have foretaget en større renovering, og det stod Brdr. Jensen VVS for. Her blev bl.a. alle hovedledninger fra den gamle gavl udskiftet grundet tæringer.

”Udfordringen ved denne opgave har været, at vi ikke kunne slukke for vandet, da alle børnene var til stede i børnehuset. Så vi havde kun et par timer, hvor vi kunne slukke vandet og arbejde. Det betød, at vi skulle nå rigtig langt på den korte tid,” fortæller installatør Bo Nielsen fra Brdr. Jensen VVS.

Firmaet valgte at benytte det nye, innovative forsyningssystem fra Geberit, der medvirker til den ideelle installationsproces. Forsyningssystemet er blevet udviklet i samarbejde med VVS-installatører rundt om i verden, og det skal være med til at reducere alt det arbejde, der gør en renovering eller byggeproces besværlig.

Efter dette projekt har installatør Bo Nielsen gjort sig meget positive tanker omkring FlowFit systemet, som han stiftede bekendtskab med for første gang.

”Det har gjort vores arbejdet lettere. Det har været dejligt nemt at arbejde med. Vi valgte FlowFit, fordi det skulle gøre installationsarbejdet hurtigere, og det har været imponerende hurtigt. Vi har arbejdet med to typer af preskæber, så vi skulle ikke hele tiden rende rundt og skifte kæber, når vi havde skiftet dimensioner på rørene.”

”Ved FlowFit systemet har det også været nemt at se, om vi har presset alle samlinger rigtigt, da en presseindikator forsvinder, når rørene er presset tilstrækkelig. Det betyder, at vi ikke skal gå rundt og dobbelttjekke rørsamlingerne,” siger Bo Nielsen.

Let at mixe flere systemer

Til renoveringen har Brdr. Jensen VVS også brugt de rustfrie stålrør Mapress fra Geberit, der passer godt sammen med FlowFit systemet. Her er FlowFit blevet skjult oppe under loftet, hvor de synlige rør, der ikke skal isoleres, er Mapress.

”Der har tidligere været problemer ved at blande to systemer og produkter i sådan en proces, men de to komponenter fra Geberit fungerer godt sammen. Så vi har ikke haft nogen vanskeligheder ved at blande de to systemer,” forklarer Bo Nielsen.

Der har været to montører og en lærling tilknyttet denne renovering på Fasangården, og de har allerede taget FlowFit-systemet til sig og været glade for det intuitive og lette system.

”Vi (red. montører) er altid friske på at lære noget nyt, og systemet adskiller sig ikke grundlæggende fra lignende systemer. Det er lettere at have med at gøre, da du ikke er i tvivl, når du samler rørene. Og to preskæber er helt klart en fordel, så du ikke skal skifte mellem syv,” nævner montør Rolf Bruun fra Brdr. Jensen VVS og fortsætter.

”FlowFit har gjort renoveringen en del hurtigere, hvor det er lettere at tilpasse rørene og samle dem. Så jeg tror, at det vil blive brugt af flere montører, da de alle er interesseret i at spare tid, når rør skal lægges ind.”

Pladsmangel er intet problem med FlowFit

Der har i renoveringen også været en del pladsmangel oppe under loftet, når rørene skulle samles, og det har FlowFit også rettet op på ifølge montør Rolf Bruun.

”Vi har haft pladsproblemer på projektet. Vi kunne ikke få vores presmaskine med op under loftet, da der simpelthen ikke var plads nok. Her hjalp FlowFit, da vi ikke behøvede at have en maskine til presse bag pressamlingerne. Med FlowFit kunne vi presse rørene sammen fra siden, så det blev ligesom et spændebånd.”

Installatør Bo Nielsen fra Brdr. Jensen VVS kan varmt anbefale FlowFit systemet til andre installatører og montører, da man både kan fornemme kvalitet og et gennemtænkt produkt.

”Andre skal vælge FlowFit, da det virker som et solidt materiale. Når du står med fittings i hånden, så mærker du straks, at det er kvalitet. Allerede fra det første rør bliver lagt ind, kan du fornemme, at det er et gennemtænkt produkt.”

Siden 1920 har Brdr. Jensen VVS beskæftiget sig med og udført VVS arbejde i det meste af Nordsjælland og København. De regner ikke med, at det er sidste gang, at de tager FlowFit i brug, hvis systemet passer ind i kommende projekter.

Fakta

Billeder af projektet