Når det handler om badeværelsesdesign, forventer kunderne i dag et tidssvarende design og innovative funktioner. Væghængte toiletskåle er nu blevet standard i kraft af deres særlige fordele, når det drejer sig om rengøring, hygiejne og pålidelighed. Smarte installationssystemer til installationsvægge er derfor afgørende. Ved at bruge komponenterne i Geberits installationssystemer kan du udvikle tilpassede løsninger til stort set ethvert byggeprojekt foran væggen og være sikker på, at de passer sammen.
Med deres klare fordele som f.eks. den nemme rengøring af væghængte toiletskåle og pladsbesparelser er Geberits installationssystemer den pålidelige højkvalitetsløsning, når moderne badeværelser bygges:
Geberit Duofix er det omfattende sortiment af sanitetselementer med universelle og selvstøttende installationselementer i let byggeri. Det er egnet til montering på skillevægge, inden i letvægtsskeletvægge såvel som montering foran halvhøje og hele vægge, ligesom det kan anvendes i nybyggeri såvel som moderniseringer.
Geberits GIS installationssystem blev udviklet til præfabrikation, og det gør monteringen af sanitetsfaciliteter hurtig, enkel og økonomisk. Der kræves kun tre basale installationselementer til at opbygge hele sanitetsvægge, der kan leveres til byggepladsen, hvor de kun skal fastgøres og tilsluttes.