Bygning: Arbejdsplads for Ferring Pharmaceuticals
Sted: Kastrup Havn
Opført: 2020-2022
Arkitekter: Foster and Partners (kredit for billede af bygningen)
I medicinalvirksomheden Ferrings nye domicilbyggeri i Scanport ved Kastrup Havn er dimensionerne lidt ud over de sædvanlige. 24.000 kvadratmeter kontorer og laboratorier i en triangulær bygning med atrium og kuppeltag.
Løsninger til tagafvanding på tagets enorme opadgående buede kuppel og tagets udhæng på alle tre sider har krævet tæt samarbejde mellem producenten af tagafvandingssystemet og installatør.
Producenten af tagafvandingssystemet til Ferring-taget er Geberit, som også leverer forsynings- og afløbsrør til hele byggeriet. Dtek har totalentreprisen på byggeriets VVS-installationer – og altså også på installationen af det særlige tagafvandingssystem, der består af 18 brønde.